THOMAS RUBIN
Elektronisk trommesæt
Elektronisk trommesæt til de nyeste hits
Dette instrument lægger op til eksperimentering med et hav af muligheder, hvor kun din fantasi sætter grænser. Et elektronisk trommesæt er bygget op omkring et lydkort med mange forskellige lyde. Du kan eksempelvis optage lyde, som du kan overføre til det elektriske trommesæt.
Er du til elektroniske lyde?
Det elektroniske trommesæt er perfekt til koncerter eller anden musikalsk sammenhæng, hvor du skal spille de nyeste hits. De nyeste hits har ofte fået indbygget trommerytmer med lydeffekter fra det elektroniske trommesæt. Man har eksempelvis fået en trommeslager til at indspille et loop, hvor man ikke ønsker den organiske lyd. Så ændre man bare lyden i det elektroniske trommesæt, så det kun er rytmen, der bevares fra det akustiske trommesæt. Så kan du oversætte den akustiske lyd til en hvilken som helst lyd på det elektroniske trommesæt. Det giver et hav af muligheder for at eksperimentere med lydeffekter inden for det rytmiske univers. Og det elektroniske trommesæt har den fordel, at du ikke “larmer” i forbindelse med din bolig eller studio.
Er du til organiske lyde ?
Hvis du er ude efter organisk lyd, så skal du over på et akustisk trommesæt. På dette instrument skaber du dine egne trommelyde gennem forskellige faktorer. Lyd på et akustisk trommesæt handler om god kvalitet inden for selve trommesættet. Køb et godt trommesæt, hvilke giver en større spilleglæde. Lyden på det akustiske trommesæt handler også om enkelt eller dobbeltskind på trommerne, og hvilke stikker du spiller med. En god lyd skabes gennem perfekt teknik samt hvordan dine trommer er stemt. Alt sammen komponenter for at skabe organiske lyde. Det kan selvfølgelig tage lidt tid at få en fornemmelse af alle disse elementer. Men til gengæld er det en udsøgt fornøjelse at spille på et velsmurt trommesæt af høj kvalitet.
En verden fyldt med musikalske muligheder
Det er selvfølgelig en smagssag, om du er til det akustiske eller elektroniske trommeunivers, men det kan jo kombineres med de bedste kvaliteter fra hvert univers. Spilleglæden er optimal på det akustiske trommesæt. Det kan godt være en flad fornemmelse at komme over på et elektronisk trommesæt, hvis du er vant til at spille på et akustisk trommesæt. Men til gengæld åbner der sig en uendelig verden af lyde på det elektroniske trommesæt. Det er bare at udforske og undersøge hvor din musikalitet bedst kan udfolde sig i spændet mellem den akustiske og elektroniske verden. Der er intet, der er sort eller hvidt. Kun en verden fyldt med musikalske muligheder.
Undervisning
Hvis du ønsker at finde ind til dit musikalske univers på elektroniske eller akustiske trommer, så kan du tjekke undervisningen her > Du er også velkommen til at abonnere på min YouTube kanal nederst på denne side. På forhånd tak for din støtte til at udbrede musikkens fantastiske univers.
Thomas Rubin, Janitshar